Hjælp til favikoner – hvad, hvor og hvordan?

Hjælp til favikoner – hvad, hvor og hvordan?
3. november 2015 [email protected]

DeathtoStock_Medium6

“Et favikon,” tænker I, måske efterfulgt af indforstået nik eller tøvende trækninger ved mundvigen. Frygt ej, forklaring følger. Ser I, oppe i browserlinjen, faktisk aller-allerforrest, foran den webadresse, I befinder jer på, er et lille ikon. Favikon.

Billedet, som typisk er 16 x 16 pixels, kan customizes fra site til site, og selvfølgelig skal jeres website også have sit helt særegne af slagsen. Hvorfor? Fordi favikonet er en forlængelse af den visuelle identitet, et genkendeligt referencepunkt til jeres site, som med fordel kan anvendes i andre sammenhænge fx. jeres online branding strategi, social medier m.v.

Som med alt andet, og i særdeleshed skarptskårne sites, ligger skønheden i detaljen, herunder sitets favikon (På engelsk: sammentrækning af ‘favorite’ og ‘icon,’ iøvrigt)

Derudover hjælper favikonet med at øge sitets brugervenlighed. Det registreres hurtigere end tekst og hjælper besøgende med at få bedre overblik blandt evt. mange åbne faner. Vigtigst af alt, er det en nem måde at højne opmærksomheden på jeres brand. Men bedst af alt: Det er let og hurtigt at implementere.

Og hvordan gør man så det? Først og fremmest skal du bruge et billede, som understøtter formatet. Ergo, et kvadratisk billede. Ellers vil billedets proportioner blive forvrænget og dermed både utydeligt og temmeligt hjemmebrygget af udseende. So choose wisely.

Når I har udvalgt et kvadratisk billede, skal det konverteres til .ico format. Det kan man gøre gennem flere forskellige websites bl.a. Favic-o-matic eller Real Favicon Generator, som endda tager højde for, at favikonet skal fremstå ens i samtlige forskellige slags browsere og -versioner. Dét er smart.

favicon11

Favic-o-matrics enkle og brugervenlige interface gør det dejligt nemt at lave billeder til .ico-format.

SÅDAN INDSÆTTES JERES FAVIKON i WORDPRESS

Når I har konverteret jeres billede til .ico-format, skal favikonet tages i brug. I WordPress gøres det lettest ved at gå ind i kontrolpanelet og vælge ‘Udseende’ –> ‘Tilpas’ i venstre sidebar. Under ‘Webstedsidentitet’ finder I ‘Titel,’ ‘Undertitel’ og ..drumroll.. ‘Webstedikon,’ hvilket netop dækker over favikonet. Herefter er det blot at oploade det valgte billede, gemme, og vupti, jeres nye favikon er i brug.

Ved øvrige websites, skal I kopiere koden, der fremgik, da billedet blev konverteret til ico-format og indsætte det direkte i koden. Hvis I ikke er så velbevandret udi kode og behøver hjælp til at få favikonet i brug, så skriv gerne på hello@oneclevercode.com og lad os klare ærterne.

Kommentar (0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*