<em>Huskelisten:</em> Før I sender nyhedsbreve ud

Huskelisten: Før I sender nyhedsbreve ud
24. november 2015 [email protected]

DeathtoStock_CreativeSpace1 11.45.06 AM

Nyhedsbreve er ikke til at komme udenom, hvis I vil skabe mere trafik til jeres site. En kendsgerning som de fleste virksomheder har fået øjnene op for, men ikke alle udnytter lige effektivt. Det gælder derfor om at skabe et nyhedsbrev, der stikker ud i mængden og bliver læst.

Og hvordan gør man så det? Først, lad os lige kigge på de grundlæggende succeskriterier:

Nyhedsbreve måles på, hvor mange er skrevet op, åbningsraten og antal klik videre til jeres website. Det er værd at holde sig opdateret på tallene efter hver udsendelse og sammenholde dem med tallene fra forrige nyhedsbrev, så virksomheden kan styrke de ting, der får jeres følgere til tasterne.

Hvilket nyhedsbrev havde mærkbart højere åbningsrate end sædvanligt – var overskriften særligt fængende eller udsendelsestidspunktet forandret? Prøv forskellige ideer af og se, hvad jeres målgruppe tydeligst reagerer på. Hvilke rubrikker klikkede flest videre til jeres website – og hvad adskilte disse fra det øvrige indhold? Alle gode og relevante spørgsmål at tage op, når I kigger på statistikkerne. Brug denne viden til at engagere jeres følgere og drive trafik til sitet.

TEST JERES INDHOLD
– Emnefeltet: hvad trigger jeres følgere? Hvilke overskrifter, vendinger, vinkler giver dem lyst til at åbne mailen?
– Frekvensen: hvor ofte bør I sende nyhedsbreve? Prøv forskellige tidsintervaller af fx. en uge, 14 dage, 1 måned. Hvilket tidsinterval affødte færrest ‘unsubcribers’?
– Indholdet: hvad er mest relevant for jeres målgruppe? Indholdet optimeres lettest ved at sammenholde “click-through” raten på diverse artikler. Her kan I undersøge, hvilke artikler fik læserne til at klikke videre.

INGEN NYHEDSBREVE UDEN LINKS
Inden nyhedsbrevet udsendes, er det alfa og omega at korrekturlæse, ikke kun for stave- og kommateringsfejl, men i særdeleshed alle links. Sørg for, at de henviser til det rette sted og dobbelttjek altid samtlige links. Det kan let gøres ved at kigge nyhedsbrevet igennem i forhåndsvisningen og teste hvert eneste link. I kan også testsende nyhedsbrevet til jer selv, før målgruppen modtager den.

Hertil er det værd at bemærke, at de fleste ikke vil være sønderligt fristet af at trykke på “Læs mere” alene, idet vendingen bliver læst og ignoreret adskillige gange i løbet af en arbejdsdag, i takt med indbakken tjekkes. Sørg derfor altid for at inkludere et fremhævet link midt i teksten, der beskriver, præcis hvad jeres følgere kan forvente at læse på den pågældende side, hvadenten det er kunsten at finde smukke fonte eller ting, der er værd at vide som SEO.

TJEKLISTEN
– Overvej, om jeres følgere hovedsageligt læser med fra tablet, computer eller mobil? Sørg for at designet både på nyhedsbrevet og sitet, I linker til, er responsive dvs. tilpasser sig alle forskellige enheder. Husk Google straffer sites, der ikke er responsive, så sørg for, at det fungerer.
– Husk altid at tilføje social media “share”-funktioner til mailen, så jeres målgruppe let kan dele den med andre.

Har I brug for et lækkert design til nyhedsbrevet, som er i tråd med virksomhedens website og visuelle profil – eller måske gøre jeres site responsive? Kontakt os på hello@oneclevercode.com, og lad os kigge på det.

Kommentar (0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*